Clairvohvaffornoget??!!

img_5617

Noget om clairvoyance…

Jeg får rigtig ofte spørgsmålet: “Det der clairvoyance…..hvordan fungerer det?”
Jeg kan rigtig godt forstå at mange har skepsis omkring det og heller ikke forstår hvordan det virker – mange folk der har været i min branche i utallige år, har også delte meninger om hvad der sker og ikke mindst om hvordan man bør bruge det.

For at tage det fra toppen – Clairvoyance betyder “Klartseende”  – og det er også ret misvisende, da det er et fåtal af clairvoyante der rent faktisk SER tingene – altså fysisk
Clairvoyance kan deles op i 3 typer:
Klartseende
Klarthørende
Klartfølende

Jeg hører selv til den sidste gruppe, altså dem der føler klart.
Dvs. når jeg laver clairvoyance og healing, så føler jeg det som min klient føler – både fysisk og emotionelt.
Det gør det i øvrigt meget lettere specielt når jeg skal give massage, så kan jeg bedre finde problemerne.

Når jeg så laver en clairvoyance, så bruger jeg noget tid på at gøre mig klar, og mediterer for at få mine energier “op i omdrejninger” – Jeg går altså ikke og er clairvoyant hele tiden, det tager meget energi og koncentration for at gøre det.
Når sitteren/klienten så kommer, så bruger jeg også en del tid på at forklare det etiske i en clairvoyance – Clairvoyanceforeningen i Danmark har nemlig udstukket et regelsæt der beskriver hvordan en god clairvoyance bør foregå. Bl.a:

  • Man fortæller aldrig noget om dødstidspunkter, alvorlig sygdomme eller ulykker.
  • Man fortæller ikke noget om tredjepersoner – altså der bliver kun sagt noget om personen selv (og evt mindre børn)
  • Man har selv ansvar for sit liv – clairvoyancen er kun rådgivning, og man bør træffe sin valg ud fra sin egen gode dømmekraft.
  • Fremtiden er ikke fastlagt – det vil sige når jeg siger  noget om fremtiden – så er det ikke endeligt at det kommer til at ske, man har mulighed for styre imod eller væk fra det.
  • En god clairvoyance er ca. 80 % rigtig – Som clairvoyant er man stadig farvet af ens egne tanker og holdninger, og de beskeder der kommer igennem skal jo passere gennem os, og der kan gå lidt tabt i  “oversættelsen”.
    F.eks hvis åndeverdenen viser mig et billede ex. en gammel hat – så ved jeg måske ikke lige hvad jeg skal stille op med en hat, men måske har sitteren lige mistet sin Morfar der altid gik med lige præcis sådan en hat.
  • Sitteren bliver også bedt om ikke at sige andet end ja og nej under clairvoyancen – det er vigtigt at han/hun bagefter kan garantere overfor sig selv, at de ikke selv gav alle oplysninger og derfor føle at det bare var noget jeg fiskede ud af dem.

Så taler jeg typisk 40 minutters tid, og sitteren har så resten af tiden til at stille spørgsmål, hvis der er noget jeg ikke har været omkring i forvejen.

Det jeg så fortæller er meget omkring de ting jeg mærker hos klienten: Evner, udfordringer, uforløste problemer, uforløste drømme etc. og når jeg har fat i en ting, så spørger jeg den anden side til råds om hvilken vej der vil være bedst. Om klienten så vælger at følge rådene er op til dem, men jeg råder dem altid til at bruge deres sunde fornuft, sammen med de råd jeg har givet dem.
Hele sittingen bliver optaget og lydfilen bliver sendt bagefter, så man kan genhøre hvad der blev sagt.

Det er vigtigt at pointere at jeg IKKE kan se ting folk ikke vil have jeg skal se.
Jeg ser ikke lumre hemmeligheder eller fusk i skatteregnskabet – jeg har en aftale med åndeverdenen om at det jeg får at se, er noget der kan bruges positivt og til at udvikle folk.

Så i sidste ende er clairvoyance ikke den endelige sandhed – det er en rådgivning til dig og om dig, set fra en lidt anden vinkel.

Af | 28. september 2016 | 2 kommentarer |

2 kommentarer

  • Mia Kofoes says:

    Hej Ulrich!
    Hvis du er en følende clairviant, hvordan kan du da fortælle noget om sitterens fortid eller fremtid? Hvis man ikke ser noget, er det så ikke sværere at fortælle og rådgive? Jeg sammenligner det med ens egen førlighed med blot enten synet, hørelsen eller dine følelser, og der er handicappet efter min mening mindst ved blot synet. Lyder måske underligt.
    Jeg er meget nysgerrig på den verden der omgiver os. Og er helt sikker på, at der er noget, der er større end os selv imellem vores alle sammens hoveder. Men jeg vil gerne blive meget mere bevidst om det. Så i den forbindelse, hvordan ved man så, at man har evnen til at se, lytte eller føle klart?

    • Ulrik says:

      Hej Mia.
      Som oftest har de fleste clairvoyante en smule af alle sanser både følende, vidende og seende, men har én af sanserne de primært opererer igennem.
      Ligesom vi som mennesker kan visuelle eller auditive orienteret, men stadig have alle sansers brug.

      Det er rigtigt at det kan være svært at afgøre nogle specifikke ting hvis man er mere stærk i en sans end en anden, og derfor har mange clairvoyante også forskellige felter de er “specialister” i.
      Nogle kan være gode på det følelsesmæssige og gode til f.eks. traumeterapi, andre kan være gode til clair-viden og derfor rigtig god til business-clairvoyance. Det ene er ikke mere rigtig end det andet, men har hver sin anvendelighed.

      Ifht. til dit spørgsmål, så har alle som udgangapunkt evnerne, men ligesom nogle er naturligt gode til at synge og andre kan lære at blive det med lidt øvelse, så er det på samme måde med clairvoyance.
      En god ting kan være at starte med et healingskursus og så stille og roligt arbejde sig opefter.
      Kh Ulrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.